I et vertikalt landbrug kan vi udsætte de planter, vi dyrker, for et klima, der ligner det oprindelige klima, de er designet til at vokse i. For eksempel kan spinat godt lide det koldt, især i starten af deres vækstcyklus, og vi kan konfigurere klimaet til at sikre lige præcis det. I modsætning hertil kan basilikum godt lide det varmt, fordi det er en tropisk plante. Nogle arter vokser bedst ved en temperatur på omkring 28 °C. Nogle planter kan lide en lang nattesøvn, mens andre vokser godt under en lang dag med belysning. Hver afgrøde har sine egne klimakrav og grænser.
At skabe det ideelle klima betyder ikke altid, at man skal vælge, hvad der er godt for planten. Nogle gange handler det om, hvad der er godt for forbrugeren. For eksempel vil dyrkning af rød egebladssalat i et klima og under forhold med LED-vækstlys, der er gode for plantens udvikling, ikke nødvendigvis resultere i den dybrøde salat, der kommer af at dyrke den udenfor. På en åben mark udsættes den røde egebladssalat for forskellige miljøændringer, der tolkes som "stressfaktorer", såsom UV-stråling eller store temperaturændringer. Disse faktorer får salaten til at producere et beskyttende pigment (anthocyanin), der giver salaten dens røde farve.
Denne "stress" er hverken god eller dårlig for planten, det er bare den måde, planten er designet til at overleve på gennem forskellige klimatiske ændringer i naturen. I dette tilfælde er plantens mekanisme til at klare sig igennem til fordel for forbrugeren, som er vant til at se en rødpigmenteret salat og ikke vil acceptere en variant af rød egebladssalat, der for eksempel er grøn. Og det er også meningen, at det skal være sundt.
I et vertikalt landbrug kan vi skabe de specifikke klima- og lysforhold, der efterligner det naturlige miljø, en afgrøde dyrkes i, for at få de bedste resultater. I tilfældet med rød egebladssalat kan vi endda simulere de miljømæssige ændringer, den gennemgår, for at få planten til at producere de karakteristiske fotobeskyttende pigmenter, den er kendt for.